34 fakta om graviditet

En graviditet ændrer stort set alle organsystemer i kroppen. Her er 34 fakta om graviditet og fosterudvikling.

1. En graviditet regnes for at vare 40 uger, men tælles fra første dag i den sidste menstruation – altså cirka to uger før undfangelsen overhovedet har fundet sted.

2. Det betyder, at man i uge 4 reelt har været gravid i omkring to uger.

3. Kun omkring fire procent af alle børn fødes præcis på terminsdatoen.

4. Terminsdatoen er et statistisk midtpunkt, ikke en forudsigelse. Det normale spænd er flere uger til hver side.

5. Blodvolumen stiger med omkring 40 til 50 procent i løbet af graviditeten.

6. Hjertet pumper derfor markant mere per minut, og hvilepulsen stiger typisk med 10 til 20 slag.

7. Livmoderen vokser fra omkring 50 gram til godt et kilo – og rummer ved fødslen barn, moderkage og fostervand.

8. Moderkagen er et helt organ, kroppen bygger fra bunden til lejligheden og skiller sig af med igen bagefter.

9. Moderkagen fungerer også som en hormonproducerende kirtel og overtager gradvist hormonproduktionen fra æggestokkene.

10. Hormonet hCG er det, graviditetstest måler. Det produceres af de celler, der senere bliver til moderkagen.

11. Kvalme rammer omkring 70 til 80 procent af gravide og optræder på alle tider af døgnet, trods betegnelsen morgenkvalme.

12. Den alvorlige form, hyperemesis gravidarum, kan kræve indlæggelse og væske i drop.

13. Hormonet relaxin blødgør ledbånd og bækken før fødslen.

14. Det virker på alle kroppens ledbånd, ikke kun bækkenets. Derfor bliver nogle kvinders fødder permanent en halv til en hel størrelse større.

15. Lugtesansen skærpes hos mange gravide allerede i de første uger, og det er ofte et af de tidligste tegn.

16. Den mørke stribe ned over maven, linea nigra, skyldes øget pigmentproduktion og forsvinder som regel af sig selv efter fødslen.

17. Fostrets fingeraftryk dannes mellem uge 10 og 14 og er unikke – også hos enæggede tvillinger, der ellers er genetisk identiske.

18. Fostret kan høre lyde udefra fra omkring uge 18 og reagerer målbart på moderens stemme.

19. Fostervandets smag ændrer sig med moderens kost, og fostret synker af det dagligt.

20. I et ofte citeret forsøg viste børn af mødre, der drak gulerodssaft i graviditeten, senere større accept af gulerodssmag.

21. Fostret producerer urin, som udskilles i fostervandet. Fostervandet udskiftes løbende gennem hele graviditeten.

22. Vernix caseosa er det hvide fedtlag, der beskytter fostrets hud mod at opløses af fostervandet.

23. Lanugo er det fine hårlag, der dækker fostret og typisk forsvinder igen før fødslen.

24. De første fosterbevægelser mærkes normalt mellem uge 16 og 25 – tidligere hos kvinder, der har været gravide før.

25. Braxton Hicks-veer er øvelsesveer, der kan optræde fra andet trimester og ikke åbner livmoderhalsen.

26. Fosterceller passerer over i moderens blodbane og kan findes i hendes væv årtier efter fødslen. Fænomenet hedder mikrokimærisme.

27. Det betyder, at mange kvinder bærer rundt på celler fra hvert af deres børn resten af livet.

28. Hyppigheden af enæggede tvillinger er stort set den samme i hele verden, omkring 3 til 4 per 1.000 fødsler.

29. Tveæggede tvillinger varierer derimod kraftigt mellem befolkninger og er blandt andet knyttet til moderens alder og arv.

30. Et nyfødt barn har omkring 300 knogler. Som voksen har man 206, fordi flere knogler vokser sammen.

31. Nyfødte græder uden tårer de første uger, fordi tårekirtlerne endnu ikke producerer tilstrækkeligt.

32. Råmælken, kolostrum, dannes allerede i graviditeten og er tykkere, gullig og særligt rig på antistoffer.

33. Danmark fik i 1787 en af verdens tidligste formaliserede jordemoderuddannelser, knyttet til Fødselsstiftelsen i København.

34. Der fødes omkring 60.000 børn i Danmark om året.