30 Fakta Om Wikipedia

Vidste du, at det mest besøgte opslagsværk på internettet næsten blev lukket flere gange i sine første år? Wikipedia er mere end bare en samling af artikler. Det er et eksperiment i menneskelig samarbejde, der har ændret måden, vi søger viden på. Her er 30 overraskende fakta om historien, driften og kulturen bag den frie encyklopædi.

Fra idé til internetgigant

1. Wikipedia blev lanceret den 15. januar 2001 af Jimmy Wales og Larry Sanger. Den dato fejres i dag som "Wikipedia-dag".
2. Navnet er en sammentrækning af "wiki" (hawaiiansk for "hurtig") og "encyklopædi". Ordet wiki beskriver den teknologi, der gør det muligt for alle at redigere.
3. Før Wikipedia kom der et projekt kaldet Nupedia. Det havde strenge krav til eksperter og fagfællebedømmelse, og på to år lykkedes det kun at færdiggøre 24 artikler.
4. Wikipedia voksede hurtigere end nogen forventede. Allerede i slutningen af 2001, efter knap et år, var der over 20.000 artikler på den engelske udgave.
5. Den allerførste artikel, der blev skrevet på den engelske Wikipedia, handlede om bogstavet "U". Den blev hurtigt slettet, men en kopi findes stadig i arkiverne.
6. I 2003 overgik Jimmy Wales ledelsen til den nystiftede Wikimedia Foundation, en non-profit organisation baseret i San Francisco. Den driver alle Wikipedia-sprogudgaver.

Sådan fungerer det hele

1. Wikipedia har fem grundlæggende principper, kaldet "de fem søjler". De slår fast, at Wikipedia er en encyklopædi, at den er neutral, og at indholdet er frit.
2. Alle kan redigere de fleste artikler uden at oprette en konto. Det betyder, at du lige nu kan rette en stavefejl på en side om danske konger.
3. Ændringer bliver dog overvåget. Der er tusindvis af frivillige "patruljanter", der gennemgår nye redigeringer for hærværk og fejl.
4. Når du klikker på "Historik" øverst på en artikel, kan du se præcis, hvem der har skrevet hvad, og hvornår. Hver eneste ændring bliver gemt.
5. Wikipedia har en intern struktur af administratorer, der har adgang til at slette sider og blokere brugere. I 2026 var der omkring 50 aktive administratorer på den danske Wikipedia.
6. Artikler skal overholde reglen om "verifiserbarhed". Det betyder, at alle påstande skal kunne underbygges af en pålidelig kilde, ellers kan de blive fjernet.

Tal og statistikker

1. Den engelske Wikipedia er den største med over 6,8 millioner artikler. Til sammenligning har den danske udgave i 2026 mere end 310.000 artikler.
2. Wikipedia findes på over 300 sprog. Det mindste aktive sprog er sandsynligvis et af de mange mindre sprog, hvor frivillige kæmper for at bevare deres modersmål.
3. Hver måned besøges Wikipedia af over 15 milliarder mennesker på verdensplan. Det gør den til en af de fem mest besøgte hjemmesider i verden.
4. De fleste besøg kommer ikke fra søgemaskiner, men direkte fra brugere, der slår noget op. Mange bruger også Wikipedias egen app på mobilen.
5. Den længste artikel på Wikipedia handler om den amerikanske præsident Donald Trump. Den er på over 15.000 ord og opdateres konstant.
6. Den mest redigerede artikel gennem tiden er "George W. Bush". Den har over 50.000 redigeringer, hvilket svarer til flere ændringer om dagen i mange år.

Kulturen bag kulissen

1. Wikipedia har en intern kultur, der kan virke kaotisk for nye brugere. Der er debatsider, afstemningsprocedurer og uformelle regler som "vær ikke en idiot".
2. Der findes en årlig konference kaldet "Wikimania", hvor frivillige fra hele verden mødes. Den har været afholdt i alt fra Buenos Aires til Haifa.
3. Nogle bidragydere bruger mere end 40 timer om ugen på at forbedre artikler. De kaldes ofte "wikipedianere" og ser det som en hobby eller et kald.
4. Der er en berømt "regel" på Wikipedia: "Antag god vilje". Det betyder, at man altid skal tro, at andre brugere prøver at hjælpe, selv når de laver fejl.
5. Wikipedia har en række såkaldte "bots" (automatiserede programmer), der udfører simple opgaver som at rette stavefejl eller tilføje datoer. Nogle bots står for tusindvis af redigeringer om dagen.
6. I 2016 offentliggjorde en forskningsgruppe, at Wikipedia var den mest citerede kilde i akademiske artikler om historie og samfundsvidenskab.

Pålidelighed og kontroverser

1. En undersøgelse fra 2005 i tidsskriftet Nature viste, at Wikipedia var næsten lige så præcis som Encyclopaedia Britannica for videnskabelige artikler. Forskellen var minimal.
2. Alligevel advarer lærere og bibliotekarer ofte om, at Wikipedia skal bruges med omtanke. Den største svaghed er, at den kan blive udsat for bevidst manipulation.
3. I 2007 opstod "Essjay-skandalen", hvor en højt profileret Wikipedia-bruger hævdede at være professor i teologi, men i virkeligheden var en 24-årig studerende. Det rystede tilliden til systemet.
4. Wikipedia har en politik om "neutralt synspunkt". Det bet betyder, at artikler ikke må tage stilling, men blot præsentere fakta. Det er svært at opretholde for politisk følsomme emner.
5. Flere lande, herunder Kina og Tyrkiet, har i perioder blokeret adgangen til Wikipedia. Det skyldes ofte uenigheder om indhold, der kritiserer regeringen.
6. I 2026 har Wikipedia stadig ingen reklamer. Finansieringen kommer udelukkende fra donationer, primært fra private brugere og nogle få store fonde.

Hvad Wikipedia lærer os om viden

Wikipedia er et levende bevis på, at mange små bidrag kan skabe noget stort. Det er ikke perfekt, men det er et af de mest ambitiøse projekter i menneskehedens historie. Næste gang du slår noget op, så husk, at bag hver artikel står der en frivillig, der brugte tid på at dele sin viden. Måske har du selv noget at bidrage med.